Udvikling af SaaS (Software as a Service) løsninger

– (blandt andet bSocial og avecdo bredt beskrevet)… En SaaS (forkortelse af Software as a Service) løsning er en løsning, hvor du som kunde ikke selv skal til at installere alle mulige programmer på din pc, fordi det hele foregår online. SaaS passer til alle kunder. Det er hurtigt at opsætte og kører som regel uden problemer eftersom det er grundigt afprøvet og gennemtestet. Det foregår ofte i få forskellige browsere – så her er man ikke nødt til at skulle understøtte tusinder af forskellige computere eller telefoner / tablets. Det er bare smart, at du ikke skal tænke på opdateringer(og købe dem) eller lignende, da det hele bliver lagt tilgængeligt for dig, når du lejer en SaaS løsning. Det er nemlig leverandøren af denne service, der står for denne del. Du betaler altså, eksempelvist månedligt, for en pakkeløsning, som du selv har valgt. Der findes dog også SaaS løsninger der er gratis. Du skal selvfølgelig bare have internetadgang og en pc eller en mobil enhed, så du kan anvende det.

avecdo er eksemplet på SaaS, der virker.

avecdo, er udviklet af os - og er en af vores udviklede seriøs SaaS løsninger

avecdo, er udviklet af os – og er en af vores udviklede seriøs SaaS løsninger

avecdo.com er eksemplet på en SaaS løsning. Du har mulighed for at logge ind online. Der er ikke behov for en programmør for, at du kan komme i gang med avecdo. Du behøver blot at gennemgå nogle helt simple trin for, at du er i gang. Det er da en service, du kan regne med. Grunden til at avecdo blev en SaaS løsning var, at folk skulle have nemt ved at tilgå det og anvende det. Kunderne havde i det her tilfælde svært ved at få sine produkter ud på prissammenligningssider og til mange andre salgs kanaler, og hermed opstod ideen til avecdo. avecdo henter dine data og laver derefter dine produktfeeds, så de passer til alle salgskanaler. Du skal blot tilmelde dig de kanaler, som du ønsker og læne dig tilbage og lade systemet gøre arbejdet for dig. Du behøver dermed ikke at downloade en hel masse på din pc, du skal blot koble din webshop op, så den kan kommunikere med avecdo. Vi lever i en elektronisk tid, hvor det skal være nemt og hurtigt for alle at komme igennem hverdagen. For hvem har i 2018 – 2019 egentlig tiden til at vente på lange installationer, når tiden er vigtig?!

Online – fordi det er der, det sker!

webbureau viborgDet er ofte ret nemt og enkelt. Det hele foregår online, så du behøver ikke at bekymre dig om tunge systemer og lange download tider. Det er rart, hvis du eksempelvis har meget “spildtid”, fordi du rejser med dit arbejde eller blot har transporttid i toget til og fra arbejde eller lign. Du behøver ikke at have din arbejdscomputer ved hånden, hvis du vil anvende en SaaS løsning, fordi du vil kunne tilgå dine opgaver hvor som helst. Du kan jo også have glemt din pc på kontoret efter en lang dag, hvor du lige skal indhente noget om aftenen. Det eneste du ofte skal kunne huske er din adgangskode. Vidste du, at hvis du har en gmail, google kalender eller dropbox, så bruger du faktisk allerede en SaaS løsning. Det siger lidt sig selv, fordi du tilgår din konto online,som du har lyst til, og når du har tid. SaaS løsninger kommer mere og mere i brug, fordi det er et system, der har så mange fordele. Okay indrømmet det kan da også have nogle få ulemper, eksempelvis
  • Hvis du ikke kan tilgå en internetforbindelse.
  • Hvis der sker et nedbrud, men det gør der vist i alle systemer indimellem.
  • Systemet kræver da også en opdatering af og til, men det gøres gerne om natten, så der ikke er så mange mennesker på.

SaaS – fordi det er nemt og prisbesparende

En af vores cases: Optimering af varemodtagelse Mange regnskabsprogrammer eksempelvis Dinero anvender SaaS løsningen – brugbart og nemt. Du kan blot logge ind og rette dit regnskab til – hvorend du er. Alle data gemmes eksternt, men kan hentes ned til din pc, hvis du skal bruge det. Så behøver du ikke få svedige håndflader, fordi du har glemt din pc på kontoret, og du har hjemmearbejdsdag dagen efter, for du springer selvfølgelig bare på nettet og laver regnskabet alligevel.

Meget ofte nemt og enkelt.

Du behøver ikke at tænke specielt meget på sikkerheden, da det gerne skulle være sikret i den købte service. I en verden hvor mange af os gerne vil arbejde på alle tider af døgnet, giver det mening at kunne gå ind i programmer, når det passer lige præcis i din kalender.

Der er alle mulige typer SaaS løsninger

Udvikling af SMS notifikationer En SaaS løsning kan give dig mulighed for at lave quizzer, julekalendere osv., som dine kunder garanteret gerne vil deltage i. Det hjælper altid en virksomhed med lidt god markedsføring og en lille “godbid” til dem, der bruger deres service. Vi kender alle følelsen af at deltage i noget, fordi vi virkelig gerne vil vinde et eller andet, der er på højkant. Vi har udviklet quizzer og julekalendere gennem SaaS løsningen til bSocial. Det betyder, at bSocial kan udbyde disse ting til sine egne kunder. Via en Saas løsning har du selv mulighed for at designe eget udseende og sætte dit personlige præg for dit firma på din julekalender eller quiz. Hvis den så deles på de sociale medier som Facebook, vil du måske hurtigt opdage, at det giver kunder i butikken. Det er ofte sådan, at når en markedsføringsstrategi virker for virksomheder, så vil andre gerne lære af det. Derfor kan man også se, hvordan det specielt i december måned er blevet populært med disse julekalendere. Hvis der skulle programmeres quizzer og julekalendere helt fra bunden, så vil det kræve tungt programmeringsarbejde, og du vil ikke ende op med så fleksibel en løsning, som du kan få gennem SaaS modellen. Her opnår du en forholdsvis billig, hurtig og fleksibel løsning, som er hurtig i brug. Du kan desuden nemt tilrette det, så det kommer til at stråle med dit logo og firmanavn på.

Eksempler på diverse SaaS løsninger

  • Her er nogle eksempler på, hvad der kunne være en SaaS løsning
  • Regnskabsprogrammer som Dinero og Billy.
  • bSocial – Quizzer (Hvor du selv bestemmer indholdet.)
  • Mailsystemer så man kan tilgå sin mail via login (Eks. Gmail)
  • Dropbox – her er det smart, fordi du kan tilføje ting til Dropbox og invitere andre til at rette eller se det.