Modified Solutions ApS

Modified Solutions ApS

ALLE SKAL HAVE RÅD TIL OPTIMERING OG UDVIKLING
Også med en PHP, SQL og JQuery programmør fra Danmark

Tom Frank Christensen

Tom Frank

Christensen


Alder: 41 år
Civilstatus: Gift
Børn: 2 sønner

Ejerens biografi

Fuldt navn Tom Frank Christensen
Adresse Hjarbækvej 65
Postnr/by 8831 Løgstrup
Telefon (+45) 29 92 97 67
Fødselsdato 25/02/72 (41 år)
Køn Mand
E-mail


Født i en vintermåned i det herrens år 1972, havde ingen forestillet sig at verden ville blive til den, den er i dag.

Ingen havde nogensinde forestillet sig at verden ville blive et informationssamfund i samme format som det er blevet, ingen havde forestillet sig at det ville være muligt at bestille madvarer med enkelte tryk på et fladt instrument tilknyttet med en ledning til en kasse der igen er tilkoblet et tv lignende instrument – om end meget mindre og fladere.

Igennem alt for mange år går jeg i folkeskole og afslutter med en udvidet afgangseksamen i alle fag på nær tysk. Jeg scorer rigtig højt i engelsk, matematik og fysik – og har allerede på dette tidspunkt stor interesse for EDB, som det jo hed på daværende tidspunkt.

Jeg modtager i 1985-1986 undervisning i Datateknologi (Elektronisk Data Behandling) i folkeskolen på en supercomputer i forhold til datidens teknologi – nemlig en Commodore 128 – hvor vi blandt andet bakser med en eller anden form for tekstbehandling og regneark. Men desværre ikke ret meget med det som jeg interesserer mig for – nemlig programmering. Heldigvis bliver jeg konfirmeret og får købt mig en Commodore 64 for pengene, og så har jeg endelig muligheden for at sidde og programmere til langt ud på natten i maskinkode og BASIC.

Med det er grunden ligesom lagt til at jeg skal være IT-nørd – men der går alligevel nogle år fra 1987 hvor jeg afslutter folkeskolen til – at jeg rent faktisk laver noget brugbart på en computer.

I 1990 starter jeg på HTX i en alder af 18 år og finder ret hurtigt ud af at det ikke er mig, dog bliver jeg ved med at være på skolen til eksamen. I denne periode bor jeg på kollegie og har nogle gode kammerater som jeg blandt andet sidder adskillige nætter sammen med og spiller Transport Tycoon. Samtidig har vi også en madklub så vi skiftes til at lave mad til hinanden – så vi kun et par dage om ugen selv skal lave mad. Det er en super tid.

Jeg møder det efterfølgende min daværende kone. I 1992 starter jeg med at aftjene min værnepligt ved Søværnet på minelæggeren Fyen – som messegast og efter et skift i våben divisionen.

I april 1992 bliver jeg forlovet, i juli 1992 gift og i august 1992 får jeg min ældste søn. 13 måneder senere får jeg min yngste søn.

Jeg bliver skilt i 1995 hvor jeg får forældremyndigheden over min ældste søn, og moderen får forældremyndighed over den yngste.

I 1995 har jeg endelig muligheden for at købe en 486 computer, som i første omgang er tænkt som et stykke legetøj, men kort tid efter vælger jeg at genoptage min programmering og har i 1995 lavet min første hjemmeside som jeg med møje og besvær har lavet i Netscape Communicator – datidens wysiwyg editor.

Desværre er Netscape Communicator ufattelig ringe til at lave HTML koder, så jeg er nødt til at gå ind og manuelt redigere i koden for at rydde op i det rod som denne laver. Hvilket med tiden betyder at jeg lærer HTML, CGI / Perl og en smule javascript.

Jeg bliver i 1998 presset ud i at blive server ejer, da jeg har noget tid været hostet på en server gratis ved en ven, men en dag gider han ikke have en server selv mere – så er jeg nødt til at købe denne af ham – jeg er nemlig meget nervøs for hvad det vil betyde at skulle flytte alle mine sider til en ny server – så udgangen bliver at jeg opkøber hans maskine, en Sun Solaris SPARC II der selvsagt kører UNIX.

Dette er mit første reele møde med et styresystem der er markant anderledes end Windows og Commodore’s – en hvor man skal kompilere Apache og alle andre moduler fra start af bare man skal have ændret en lille konfiguration. Det er kort sagt et mareridt.

Et halvt års tid efter (1999-2000) – får jeg købt en ny server, starter med at flytte mine andre sider over på denne – og hoster andre firmaer og private hjemmesider for et pænt beløb. Indenfor kort tid køber jeg en ny server og jeg har nu tre servere. Dog vælger jeg efter kort tid at pensionere min første maskine, da langt det meste hardware til denne er helt vild dyrt – og jeg har jo nu Pentium servere med Redhat på som styresystem.

Alting går forrygende indtil i 2002 hvor eftervirkninger af angrebet på World Trade Center får mange af mine kunder til at pakke sammen og droppe at have internet sider – min indtægter falder til langt under 25 % af de tidligere år, og i januar 2003 er jeg nødt til at dreje nøglen om da jeg bliver erklæret konkurs.

Ret hurtigt efter, starter jeg på Datamatiker uddannelsen (2003), og efter denne bliver jeg ansat ved Skive Kommune som supporter og tekniker i en kort periode i 2005-2006, med diverse ansvar i sammenlægningsperioden hvor fire kommuner samles i en storkommune. Periodens korthed skyldes at de manglede ekstra hænder i en kortere periode.

I 2006 får jeg job ved Skive Folkeblad G/S som systemadministrator - med ansvar for blandt andet backup rutiner, PDF generering og deres hjemmeside. Jeg siger op i 2008 som følge af en uoverensstemmelse med ledelsen.

I 2007 møder jeg også min nuværende hustru, som jeg bor sammen med i et lejet hus lige udenfor Viborg. Vi har to hunde, to katte og marsvin. Konen er uddannet dyrepasser - hvilket forøger bestanden hjemme væsentlig.

Herefter får jeg arbejde i 2008 ved Spar30.dk i Århus som PHP udvikler hvor jeg skal udvikle DateLive.dk – endnu en datingsite på markedet. Dette ophører jeg med i 2009.

Jeg bliver gift i 2009 med min på daværende forlovede og holder en vidunderlig fest i det fri (i et villatelt), med helstegt pattegris (og fin borddækning). En smule kontrast forskel måske - men vi var jo også to om at bestemme tingene.

I 2009 får jeg arbejde ved et hosting firma i Holstebro, men ret hurtigt herefter går firmaet konkurs på grund af en stor skattegæld, så jeg søger videre og finder efter kort tid arbejde ved Level One A/S, projekt ansættelse hvor jeg skal udvikle FakturaService.dk fra bunden. Jeg var ansat som udvikler til 1. februar 2011.

Herefter gik jeg fuldtid som freelancer udvikler